Lions Aabenraa



ForsidenLions AabenraaAktiviteterOm LionsKontakt  
  
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk
Klub nyheder RSS-feed
Hvad er RSS?


Klik her for besøge Nextwave

 Medlemsskab

Styrken i Lions er fællesskabet, hvor mennesker arbejder sammen på tværs af grænser, social status, politiske og religiøse tilhørsforhold. Det er et fællesskab, hvor hvert medlem bidrager med sin arbejdskraft og erfaring i en personlig indsats, der alene har til formål at hjælpe medmennesker i nød.

Lions er ikke branche- eller erhvervsopdelt, men det er indlysende at tilstedeværelse af mange brancher, erhverv og holdninger giver klubben bredde og dermed bedre muligheder for at tage fat om opgaverne.

Klubben har medlemmer, som har interesse for arbejdet, som har lyst til at bruge en del af sin fritid til at deltage i et fællesskab, og som har forståelse for, at mennesker i nød har ret til at forvente hjælp.

Et medlem stiller sin viden, erfaring og en del af sin tid til rådighed - også når der skal løses opgaver udenfor klubben, i zonen, distriktet eller i Lions Danmark.

Hvis du efter at have læst om LIONS og Lions Aabenraa ønsker at blive medlem, kan du kontakte en fra bestyrelsen - alternativt et af medlemmerne.

Optagelse af et nyt medlem foregår ved, at et nuværende medlem er sponsor eller fadder for det nye medlem. Sponsoren har til opgave at introducere et muligt nyt medlem for klubben.

Sponsoren inviterer det mulige nye medlem med til 2 arbejdsmøder, hvorefter vedkommende skal tage stilling til et medlemskab.

Lionsaktiviteter er helt åbne i forhold til offentligheden. Sådan må det også være, når der arbejdes med indsamlede midler. Arbejdet foregår i en frisk og uhøjtidelig atmosfære. Lions bruger ikke ceremonier, hemmelige ritualer eller edsaflæggelse, og vi drøfter ikke partipolitik eller religion.

 
Klik her for at sende en mail til Lions Danmark